Den menneskelige faktor i IT-sikkerhed

Flere og flere virksomheder udsættes i dag for forsøg på cyberkriminalitet, hvor IT-kriminelle via fx phishing, ransomware, CEO-fraud eller andet svindler sig til adgang til data eller penge.

Virksomhedernes værn mod denne form for kriminalitet er, udover opgradering af systemsikkerhed og optimering af processer, medarbejdernes opmærksomhed, forsigtighed og omtanke.

En intern kampagne skal indgå i beskyttelsen

Også i IT-afdelingerne er man derfor begyndt at efterspørge interne kampagner, og her kan vi hjælpe qua vores årelange erfaring med at flytte holdninger og adfærd med kommunikation. 

Typisk vil en It-sikkerhedskampagne indeholde følgende elementer:

  • Ledelsesinfo til sikring af opbakning og opfølgning
  • Landingpage på intranet med information og vejledning
  • Happening, der illustrerer faren fx et fingeret angreb 
  • Budskabsformidling på relevante kanaler fx plakater, skærmbilleder, musemåtter
  • Løbende træning og måling
  • Beredskabsplan, hvis uheldet er ude

Budskaberne handler om mere end farlige mails

Men hvad er det, vi vil have medarbejderne til at være opmærksomme på – og ikke mindst reagere på? Det varierer selvfølgelig fra virksomhed til virksomhed, hvilke budskaber der er relevante, men her er nogle eksempler:

  • Lås din pc, når du forlader den
  • Lav et godt password og skift det ofte
  • Arkivér aldrig data lokalt og brug kun krypterede usb-sticks
  • Adressér gæster og spørg dem om deres ærinde
  • Klik aldrig på links eller filer fra afsendere, du ikke kender

En fornuftig investering

Et øjebliks uopmærksomhed, hvor en medarbejder kommer til at klikke på et forkert link, kan føre til store tab, både ift. tabt indtjening, udgifter til genetablering samt i nogle tilfælde tab af omdømme. Derfor er en kampagne en god investering!

 Læs mere om, hvordan vi har hjulpet KAMSTRUP her

"Husk den menneskelige dimension, når du opgraderer din IT-sikkerhed. Vi tager gerne en snak om, hvad der passer til netop din virksomhed og dine medarbejdere."
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Se, hvordan vi også hjælper vores kunder

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk