Sådan vælger du de bedste hele kaffebønner

Hvis du er glad for lækker kaffe, men er ved at være træt at de muligheder der findes i supermarkederne, så overvej at køb dine kaffebønner hos et kafferisteri. Udover at kaffen naturligvis er af højere og friskere kvalitet, så handler risterier typisk også på en mere etisk måde, end de store kaffekoncerner gør det. Disse betaler nemlig markeds- eller Fair Trade prisen til bønderne, og det er typisk meget lidt, og en usikker indkomst, da prisen bestemmes efter aktiemarkedet i vesten.

Friske bønner

Når du køber dine kaffebønner i et supermarked, er de typisk ikke særlige friske. Det går desværre udover den gode smag, og smagsprofilen bliver typisk mere flad og kedelig. Det betyder, at de spændende syrlige og søde smage kaffe kan indeholde, hvis den er af god kvalitet, forsvinder jo ældre kaffen bliver. Når du køber hos et risteri, så kan du altid se datoen for hvornår bønnen er ristet, og du kan dermed sikre dig, at din kaffe er frisk og lækker i smagen.

For friskt?

Man skulle så tro, at jo friskere kaffen er fra rist, jo bedre. Det er dog ikke rigtigt, for det kan faktisk godt blive for friskt. For at forstå hvorfor dette er gældende, så skal man dykke ned i kaffebønnens kemi, og nærmere hvordan denne ændrer sig ved ristningen. Når bønnerne er helt friske efter at blive ristet i de specialiserede ovne, så er der nemlig indlejret en masse kuldioxid i dem. Dette påvirker også smagen på den færdigbryggede kaffe på en ubehagelig måde. Så det er bedst at brygge på bønner, som har hvilet i et par uger, så CO2’en er fordampet.

Hvordan brygger man bedst

Når du nu har anskaffet dig nogle lækre og ansvarligt handlede kaffebønner, hvordan brygger man så egentlig kaffen bedst? Det er først og fremmest vigtigt, at kaffen bliver kværnet kort tid før man hælder varmt vand ud over det, og brygger en kop dejlig kaffe. Smagen tager nemlig også skade, når kaffen er formalet. I dette tilfælde mindskes de gode smagsnuancer i kaffen, og det er synd, hvis man egentlig stod med et godt produkt i første omgang. Så det er smart at investere i en kværn.

Du vil ikke fortryde at købe en høj kvalitets kaffe, og at behandle den med stor omhu og respekt. Se det som et dagligdagsritual og nyd aromaerne og smagene sammen med nogen, du holder af.