Parkering Aarhus 2017 - Aros Kommunikation

Velafviklet Aarhus 2017-åbning skabte kulturglæde

Den Europæiske Hovedstad Aarhus 2017 åbnede på smukkeste vis. Forventningerne til begivenheden var tårnhøje, men indfriet blev de. Det skyldes først og fremmest den storslåede sanseoplevelser med lyd og lys, men også at selve eventafviklingen forløb så gnidningsfrit, som den gjorde. Og her er vi stolte af at have bidraget bare en smule til det flotte arrangement!

I forbindelse med åbningen hjalp vi sekretariatet med den vigtige kommunikation til og med beboere, virksomheder og tilrejsende gæster. Dele af Midtbyen skulle nemlig være bilfri, og det krævede forståelse og tålmod fra bilejerne og ikke mindst fokus på den positive begivenhed frem for eventuelle negative trafikgener.

Vi startede med at strukturere informationen i faserne: 1) varsling, 2) information, 3) vejledning, 4) event og 5) kvittering. Dernæst fulgte designet af centrale oversigtskort, som skulle fungere som den klare, visuelle information om, hvad der skulle ske. Med på designopgaven var også vores dygtige venner fra Punktum Design. Kortene blev suppleret med informationsbreve, skilte til byrummet og guides, som skulle være med til at gøre 2017-åbningen til en god oplevelse for alle.

Aros Kommunikations indsats har været med til at sikre en stort set gnidningsfri afvikling. De klare og informative kort samt breve og guide-tekster har sendt et klart budskab og kan bruges som eksempel på ”good practice”. Materialet blev jo brugt af både dag- og ugeblade, webmedier og TV”

Bent Sørensen Kommunikationschef, Fonden Aarhus 2017

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk