Topbillede Cykel - Aros Kommunikation

Kommunikationsplan og identitet på turismeprojekt

Hos Aros Kommunikation er vi vilde med det faktum, at en af Danmarks mest attraktive turistmagneter er vores status som cykelland. Og igennem efteråret har vi cyklet en hel del rundt i Nordsjælland, hvor vi har løst en opgave for seks kommuner og to turismeorganisationer. 

Nordsjælland har rigtig gode forudsætninger for at være en af Europas bedste destinationer for cykelturister. På nuværende tidspunkt cykler hver 4. gæst under sit besøg, men dette skal forøges, således at det er hver 3. gæst, der bruger den tohjulede under sit besøg i Kongernes Nordsjælland i 2020.

Som led i denne strategi har kommunerne Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Fredensborg, og Frederikssund sammen med VisitNordsjælland og VisitFrederikssund besluttet sig for at etablere, skilte og markedsføre to nye cykelruter.

I efteråret vandt HOE360, Weinreich Mobility og Aros Kommunikation opgaven med at udvikle skilteplan og kommunikationsplan på det tværkommunale projekt.

Efter en solid indsigtsfase udviklede vi et markedsføringskoncept til ruterne, herunder navngivning, logoer, kernefortælling, skiltedesign og landingpage samt en plan for digital og analog formidling.

Vi glæder os til lanceringen i 2018 – og til at cykle endnu mere rundt i smukke Nordsjælland!

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk