Region Midt kampagne livmoderhalskræft - Aros Kommunikation

Kampagne går til kamp mod livmoderhalskræft

En ny undersøgelse viser, at hver tredje kvinde ikke tager imod et gratis tilbud om screening for livmoderhalskræft. Derfor er Region Midt netop gået i luften med en kampagne, der med budskabet ”Tag dig tid” skal få danske kvinder mellem 23 og 64 år til at deltage i den regelmæssige screening.

Vi har udviklet kampagnen i tæt samarbejde med Region Midts Afdeling for Folkeundersøgelser. Konceptet er udviklet på baggrund af en grundig indsigtsfase, hvor vi bl.a. har lavet en række kvalitative interviews med kvinder i målgruppen.

Udover den strategiske udvikling af kampagnen har vi udformet logo og designlinje samt stået for layout og opsætning af brochurer, plakater, magneter m.v. Herudover har vi lavet et infospot til brug på venteværelser i hele Region Midtjylland.

Kampagnen har fået massiv pressedækning over hele landet, og den er blevet taget godt imod af almene praksisser og sygehuse i regionen, som har rekvireret kampagnematerialer for at sprede det vigtige budskab.

"Skal vi hjælpe jer med en effektiv kampagne? Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak."
Line Berg-Stærk Chefkonsulent og partner

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk