Hjemmeside - Mejeri.dk - Aros Kommunikation

Digital strategi for Mejeriforeningen

For en professionel kommunikatør er der ikke noget, der slår følelsen af at se et stort projekt gå live – og det er netop sket med mejeri.dk, som Aros Kommunikation har været med til at udvikle.

Mejeri.dk er et nyt, online mejeriunivers, der henvender sig til alle, der interesserer sig for mælk, mejeriprodukter og mejeribrug. Det er dog primært skabt til fagfolk, som i deres professionelle arbejde har brug for fakta og indsigt.

Men ud over at være et faktamættet opslagsværk med nyeste forskning, produktnyheder og højaktuelle temaer, fungerer mejeri.dk også som en portal med feeds fra og links til Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarers øvrige sites og sociale platforme.

Aros Kommunikation har sammen med den digitale rådgiver, Laura Vilsbæk, stået for det indledende strategiske arbejde med mejeri.dk.

Vi stod for målgruppeinterviews og interessentworkshop, definition af formål og KPI’er, målgruppeprioriteringer, budskabsstrukturer, kanalstrategi og økosystem, organisationsvaretagelse og sidst, men ikke mindst oplæg til implementering i form af wireframes og design.

Stort tillykke til Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer med lanceringen!

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk