Slagsmål på Gul Stue

eller

Selv løver risikerer en dårlig anmeldelse udenfor hulen

Af Erik Eisenberg, direktør/partner

Der var engang en kultursociolog ved navn Jacques Blum. Han spottede tidligt, at den var gal med de unge generationers sociale dannelse i Danmark.

Blum, der var en sjov og modig debattør, pegede på, at vi i Danmark var i gang med at gennemføre et storstilet socialt eksperiment, der gik ud på at lade en hel dyreart – mennesket – undgå at deltage i plejen af sin egen yngel.

I hvert fald halvdelen af tiden, hvor vi i ligestillingens navn sendte kvinder ud på arbejdsmarkedet og børn hen i daginstitutionen.

Så mens ældre generationer lærte sociale evner hjemme hos en mor, der bagte og syltede og truede lidt med far – så fik nye generationer al deres sjæls dannelse på ”Gul Stue” med pædagoger og 11 andre børn som de primære rollemodeller.

På Gul Stue blev en slap indsats ikke takseret med kritik, skældud og en flad i ny og næ ligesom hjemme hos far. Næh, alt var godt. Selv en ynkelig lerkop med skæv hank og hul i bunden blev rost til skyerne af pædagogerne. Og af forældre med konstant dårlig samvittighed, mens de realiserede sig selv ude på arbejdsmarkedet.

Jacques Blum forudså tidligt i sine foredrag og essays, hvor det bar hen: Store generationer fra Gul Stue med et helt urealistisk selvbillede og uden evne til at modtage selv berettiget kritik.

I den seneste uge har erhvervs-Danmark set et fantastisk eksempel på et vaskeægte Gul Stue-slagsmål.

Iværksætteren Jesper Buch har udgivet en bog med titlen ”All-In”. Med baggrund i egne erfaringer med fastfood-websitet Just-Eat giver han råd til unge iværksættere.

Buch er kendt af mange fra TV programmet ”Løvens Hule”, hvor han bedømmer og investerer i håbefulde startup-virksomheder. Når man er kendt, bliver man anmeldt i aviserne, og i Berlingske gav anmelderen Rune Selsing bogen en enkelt stjerne og kaldte den ”en komisk ringe fiasko.”

Hårde ord, javist – men man bør lige huske, at aviserne anmelder dynger af bøger, film, kunstudstillinger, koncerter og plader. Mange husker de rigtigt gode værker - ingen husker anmeldelserne.

Men Jesper Buch blev meget stødt over sin dårlige anmeldelse. Han gik håndfast til modangreb med en næsten ti minutter lang video på sociale medier, hvor han forklarede, at anmelderen var ”en mavesur Jantelovs-filosof” – der altså klart ikke havde forstand på iværksætteri.

To dage senere svarede anmelderen så igen-igen med en lige så lang video på de sociale medier og understregede her bl.a., at han ud over at være filosof også er økonom - og altså også har legitim forstand på penge og erhvervsliv.

Det er altid underholdende at se børnene på Gul Stue slås. Men lige om lidt bør der komme nogle voksne og skille de unge, hidsige mænd ad, inden de kommer til skade.

En af de voksne kunne evt. – med lidt inspiration fra Jacques Blum, der desværre ikke er blandt os mere – sige sådan her til kamphanerne:

”Jesper, sæt dig ned og ti stille. Du kan selv være lidt hård i din mund overfor de små iværksættere på stuen, og så må du finde dig i, at de andre også godt må kritisere dig.”

”Rune, slap af og tænk lidt over tingene Du kan da godt regne ud, at en stor dreng som Jesper, der plejer at ville bestemme det hele, bliver rigtig ked af det, når du siger, at hans bog er ringe og ikke værd at købe.”

Her er fire gode kommunikationsråd til erhvervsfolk, der gerne vil skrive selvhjælpsbøger eller selvbiografier:

  1. Husk, at gode forretningsevner ikke altid er lig med gode skriveevner. Har du mange penge, så brug nogle af dem på en topdygtig ghostwriter. Eller endnu bedre: Få en dygtig skribent til at skrive en spændende bog OM dig.
  2. Vær lidt kritisk overfor forlagets intentioner og rådgivning, især hvis du er meget kendt. People’s Press er henrivende ligeglade med, om du skriver godt eller får gode anmeldelser. Vigtigste udgivelseskriterie for en bog i dag er, om forfatteren kan komme i Go’ Aften Danmark eller Aftenshowet.
  3. Selv store genier får en dårlig anmeldelse i ny og næ. Det skete også for Søren Kierkegaard, der blev hånet i datidens københavnerpresse. Den risiko må du leve med, hvis du vil udgive noget som helst. Tør øjnene og tag en kiks.
  4. Hvis du endelig vil gå offentligt i rette med en ond anmelder, så vær i det mindste lidt sjov eller elegant. Tag ved lære af forfatteren Morten Sabroe, der er lige så ømskindet, men langt mere dreven i at få klovnet sympatien over på sin side med satire og nogle få ord på sociale medier. Et pigesurt tudefjæs i en ti minutter lang video er et skidt visitkort at have hængende. Og det bliver hængende i lang tid derude på nettet – uden for hulen.

    

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk