Personas – hvad, hvordan og hvorfor?

Af Line Berg-Stærk, direktør/partner

Hvis du vil ramme alle med din kommunikation, så rammer du ingen. Det er et fortærsket udtryk, men ikke desto mindre sandt. God kommunikation skal være målrettet, og et godt værktøj til at skabe den gode målrettede kommunikation er personas.

Ved at sætte ansigter på de forskellige segmenter af målgruppen får hele dit team et fælles referencepunkt, som I altid kan vende tilbage til og spørge, hvad ville persona 1, 2 og 3 sige til det her?

Tydeligt mål at sigte efter

Egentlig er personas noget, der startede helt tilbage i 80’erne. Softwareudvikleren Alan Cooper var en af de første til at foreslå, at man designede interfaces efter specifikke personlighedstyper i stedet for én generaliseret standardbruger. Senere blev ideen også taget op af kommunikations- og marketingverdenen, hvor den har gået sin sejrsgang pga. teknikkens evne til at give et tydeligt og præcist mål at sigte efter.

Når du på den måde får kortlagt og sat ansigter på de forskellige segmenter af målgruppen, gør det dit kommunikationsarbejde mere nuanceret og effektivt. En anden betydelig bonus er, at ikke alene får hele dit team et fælles referencepunkt – det gør eventuelle stakeholders også.

Analyse og research er afgørende

Du kan måske nikke genkendende til, at spontane og uforberedte champagnemarinede taler til bryllupper og andre festligheder sjældent er de bedste. På samme måde er forarbejdet med personaerne også afgørende for, at de bliver et godt og effektivt værktøj i sidste ende. Nok er en persona ofte en fiktiv person, men derfor bør den ikke være noget, der er grebet ud af den blå luft.

Den kære Alan Cooper interviewede ofte 7-8 personer, før han begyndte at lave sine personas. Dermed ikke sagt at 7-8 interviews er the sweet spot, hvor du er sikker på at få en bulletproof persona. Som med så mange andre opgaver er det altid en afvejning af den tid, økonomi og ressourcer, du kan putte i opgaven.

I den bedste af alle verdener er personaerne lavet ud fra en række kvalitative interviews, hvor der bliver svaret nuanceret på dybdeborende hv-spørgsmål – men nogle gange er det måske ikke muligt, og så kan det være hensigtsmæssigt at lave spørgeskemaundersøgelser eller at dykke ned i eksisterende data.

Uanset hvad bør en persona altid være resultatet af en analyse af virkelige menneskers adfærd, som så er kondenseret ned i en række arketyper, der repræsenterer hvert sit målgruppesegment.

Personaens indhold

Personas bliver skabt på baggrund af en række parametre. De bør fx indeholde deres interesser, medievaner, drømme, frygt og funktion eller job. Det er også et godt værktøj at have en beskrivelse af en typisk dag i hans/hendes liv samt et sammenfattende citat fra personaen.

Når du har udarbejdet en afgrænset persona, så giv den et navn. Ikke et navn i den forstand at du skal finde årbogen fra gymnasiet frem og vælge derfra, men derimod et beskrivende navn. Eksempelvis tænkeren eller vanemanden.

 

Tast ind i GPS’en og kør

Når du har fået indsamlet al data, analyseret den, kondenseret den til en persona og navngivet den – hvad så? Det værste du kan gøre er, at putte den ned i en skuffe og bare fortsætte som du plejer. Hæng den i stedet op på væggen. Så kan du altid kigge over på den og spørge, hvad ville persona 1, 2 og 3 sige til det her? Nu har du nemlig en konkret destination at stille GPS’en efter, når kommunikationsbussen kører.

Personas i 4 steps:

1. Brugerresearch, brugerinterviews, brugerdata
2. Analyse, kondensering, tolkning (faldgrube)
3. Formidling i tekst, nøgleord, grafik, fotos
4. Op på væggen!

 

Se en case hvor vi på baggrund af feltstudier og kvalitative interviews definerede tre personas, der fungerer som styringsværktøj for kommunikationen.

Line 9 - Aros Kommunikation
"Ring, hvis du vil høre mere. Første snak inkl. god kaffe er gratis"
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk