Jeg har slået min assistent!

Gode og dårlige oplevelser med en voice assistant i hjemmet

Af Line Berg-Stærk, direktør/partner

Jeg har fået mig en assistent. En, der lytter intenst til mine ønsker, ikke taler uden at blive talt til, og en, der udviser handlekraft, når jeg er træt. What’s not to like? Jeg er sådan set også ret glad for min Google Home Assistant, men for at være ærlig har den også ført til et værre råberi. 

En assisteret aften

I aftes hjemme hos os: Min søn er i godt humør og råber, OK Google, spil Happier med Marshmello. Min datter vil være med og råber, OK Google, find Netflix. Min mand, der mener, at underholdning er noget, der drikkes, råber, OK Google, find den der vin fra Sonoma med 100 Parker Points.

Og så råber jeg, OK Google, sluk så for h****** for dig selv! Hvilket der ikke kom nogen reaktion på, og så var det, den fik en god gammeldags cowboylussing og endte på gulvet.

Sådan virker den

Som den opvakte læser måske har fanget, er min voice assistants såkaldte vække-ord: OK Google (rimelig markant kendskabskampagne fra søgeordsgiganten). Det kan laves om, men jeg har ikke fået læst manualen. Eller bedt min assistent om at læse den.

Efter vække-ordene kan den tage imod og svare på Google-søgninger, styre streaming af underholdning, lave opkald og koordinere kalendere, give mig nyheder osv. Den kan også styre vores øvrige devices i huset, herunder vores HUE lys der er intelligent og trådløs belysning, som tilpasser sig vores behov og sågar humør. 

Det gode og det dårlige

Jeg har fået en Google Home, fordi jeg godt kan lide teknologi, der gør vores liv nemmere. Og jeg kan godt lide den, fordi den er håndfri og dermed sørger for, at jeg ikke hele tiden skal have fat i mobilen. Den trænger nemlig til en pause. 

Men jeg kan ikke lide den, fordi den føles som den ultimative dovenskabserklæring og samtidig en upassende spion anbragt i vores midte. Hvor privat er privatlivet, hvis Google lytter med? Og hvor meget af den data, der opsamles, bruges til formål, jeg ikke har godkendt?

Allerede mainstream

Voice recognition, altså stemmegenkendelse, er ikke nyt og findes helt tilbage i 60’erne. I 70’erne udviklede det sig bl.a. i USA's forsvar, og i 90’erne kom der tale-features i den gode gamle Macintosh computer. Det er også allerede længe siden, at vi fik dukker, der kan forstå børns sprog, og diktafoner, der kan skrive referat.

De mest kendte speaker based voice assistants er Apples Siri, Microsofts Cortana, Samsungs Bixby, Google Home og Amazons Alexa.  Alexa er markant foran på det amerikanske marked, hvor næsten 60 mio. har en voice assistant. I Danmark er Google Home klart mest kendt, og Elgiganten har meldt ud, at den var et julegavehit.

Fremtiden for stemmesøgning

Det spås, at 50 % af alle søgninger vil blive foretaget mundtligt i 2020 [Kilde: Forbes https://bit.ly/2RJBbYb]. Stemmesøgning vokser og vokser, og Google kan næsten læse vores tanker. Det betyder noget for alle os, der arbejder med websites og ikke mindst webshops, der skal optimeres til en anderledes søgemodus.

Og det betyder noget for os, der arbejder med adfærdspåvirkning og micro-moments, altså de oplevelsesmættede øjeblikke hvor vores målgruppe griber sine devices for at handle på et behov – for at vide noget, gøre noget, købe noget.

Og det betyder så sandelig også noget for os forældre! For vi skal have lært vores børn, at de direkte kommandoer måske er velegnede til en voice assistant, men ikke matcher høflig opførsel. Nå, vi kan vel downloade en app, der kan håndtere børneopdragelsen også…

 

Fik du læst? Flere indlæg af Line Berg-Stærk

Personas - hvad, hvordan og hvorfor?
Fremtid og floskler fra VL-Døgnet
Den menneskelige faktor i IT-sikkerhed

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk