Humor i kommunikation

Af Jens Hansen, adm. direktør

Beklager, hvis du er begyndt at læse dette indlæg for at læse noget sjovt, for den er alt andet end sjov. Humor er en alvorlig sag!

Man siger, at den korteste vej mellem to mennesker er et smil. Det er måske derfor, humor er så populært et virkemiddel i kommerciel kommunikation – og humor kan også være et effektivt virkemiddel.

Men for det første er der mange andre virkemidler, som kan være ligeså effektive – frygt, misundelse, nysgerrighed, indignation og prestige er bare nogle af dem. Det afhænger altid af situationen.

For det andet er humor i virkeligheden et af de vanskeligste virkemidler at bruge. Man risikerer nemlig meget nemt at komme til at underholde modtagerne på bekostning af det mål, man har med kommunikationen. Humor må aldrig blive målet med kommunikationen – det skal være et middel til at nå de kommunikationsmål, der er sat. Og det kræver, at humoren understøtter fortællingen, så modtagerne ikke ler af afsender men med afsender.

Nu får du måske grund til at smile lidt alligevel. Du skal nemlig lige have et af de mest kendte danske eksempler på, at humoren ikke understøtter kommunikationsmålet:

Topdanmark Forsikring

Det er mig bekendt stadig den mest populære reklamefilm, der nogensinde er vist på TV2. Næsten 90 % af seerne kunne lide den, men kun 8 % kunne huske, hvem afsender var!!!

Vi skal altid huske, at modtagerne jo ikke vurderer kommunikationen ud fra, om vi som afsendere får opfyldt vores mål med den. De vurderer den ud fra, om de føler sig underholdt.

Det er altså ikke tilstrækkeligt for en tilfredsstillende effekt, at modtagerne føler sig underholdt. Men det skader bestemt ikke.

Se nedenfor, hvordan humor bruges til at fastholde modtagerens interesse. Produktet er imidlertid integreret fra start til slut og har en hovedrolle i fortællingen. Vi er ikke i tvivl om, hvem afsender er, og vi ler med produkt og afsender. Et stærkt eksempel på effektfuld brug af humor.

Tuborg Danmark - "Mandebuket"

Jens 8 - Aros Kommunikation
"Overvejer du at bruge humor i din kommunikation? Så kan vi hjælpe dig. Ring for en uforpligtende snak"
Jens Hansen Adm. direktør

Nysgerrig på mere? Vi har fundet flere blogindlæg frem til dig 

 Cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk