VL Døgn 2018 Slot - Blog Aros Kommunikation

Fremtid og floskler fra VL-Døgnet

 Af Line Berg-Stærk, direktør og partner

I sidste uge var 500 danske virksomhedsledere og -ejere samlet til det såkaldte VL-Døgn. Temaet var "Europas fremtid - mod alle odds" og stedet det velbevarede Borreby Gods på Sydsjælland.

For 3. gang var vi PR-partner, og vi tog os af pressen og modererede sessioner, men havde heldigvis også tid til at lytte til key notes og indgå i værdifulde sidemandsdiskussioner.

 

Noget at lære – og noget at aflære

Det var som altid meget inspirerende at høre på nogle af de mest kompetente og succesfulde erhvervspersonligheder, både fra vores egen andedam og den store globale scene.

Også rart – om end ikke ret overraskende – at konstatere, at også de bedste hjerner bruger floskler, klichéer og forslidte udsagn, når de skal formidle intelligente pointer.

Som opsamling på VL-Døgnet kommer her en top 11 med de bedste opskrifter (i citatform) på, hvordan vi sikrer en lys fremtid for DK og Europa, samt en top 9 over trivielle (og lidt pinlige) udsagn og vendinger.

 

Top 11 – Opskrifter på en lys fremtid

  1. We need to unite to succeed

Frans Timmermanns, First VP of the European Commision

  1. Competition is the engine of innovation

Lars Rohde, Nationalbankdirektør

  1. Vi kan designe til holdbarhed, det er bæredygtigt i sig selv

 Pernille Blach Hansen, Director, Environmental Product Innovation, LEGO

  1. Adgangssamfundet er en driver for nye forretninger

 Jesper Bove- Nielsen, CEO VIGO

  1. Dansk grundforskning kan skabe grundlaget for vækst

Tommy Ahlers, Udannelses- og Forskningsminister

  1. For at komme foran skal vi overvinde frygten for at fejle

Natascha Friis Saxberg, Head of Technology, Mærsk Growth

  1. Er der en klub, vi kan melde 5,5 mio. danskere ind i for at stå stærkere globalt?

Ulrik Vestergaard-Knudsen, Departementchef Udenrigsministeriet

  1. We need to verbalise and offer Danish values to the world

Thomas Schulz, CEO, FLSchmidt

  1. Der skal mere diversitet og mod ind i ledelser og bestyrelser

 Marianne Kirkegaard, CSM Bakery Solutions

  1. Forbrugerindsigt bliver vores mest væsentlige konkurrenceparameter

Jais Valeur, CEO, Danish Crown

  1. Udviklingen er flyttet fra teknologi først til psykologi først

Mads Thimmer, CEO, Innovation Lab

 

Top 9 – Floskler og klicheer  (uden citatpersoner af frygt for repressalier)

  1. Det er på tide, vi lægger hånden på kogepladen

Skal der virkelig et brandsår til, før vi rykker?

  1. Så bliver det bare elastik i metermål

Erhvervsledere har også haft håndarbejde i folkeren

  1. Vi skal tappe ind i den tendens

I DK tapper vi øl, data og energi, men aldrig ”ind i” noget

  1. Den ligger lige til højrebenet

Okay, men topledere er sjældent gode med en bold

  1. Vi skal disrupte os selv

Det er ikke pænt at afbryde – og heller ikke at tale mere om disruption

  1. Danskerne skal ud over rampen

En nation på skateboard? 

  1. På den korte bane vinder vi ingenting

Baner (til fodbold selvfølgelig) er min. 100 meter lange

  1. Vi skal ned i maskinrummet

Vi ser kun CEOs med maskiner på pressefotos

  1. Det er nødvendigt at bygge bro mellem Europa og USA

Den bliver seriøst lang!

 

Kulturmøde for Millenials

Når vi samler op på indtryk fra dagen, bliver vi også nødt til at nævne det kulturmøde, som udspillede sig lige foran toppen af Dansk Erhvervsliv.

Kostskoleelever fra Herlufsholm og højskoleelever fra Gerlev Idræftshøjskole mødte hinanden på plænen foran godset.

Det ene hold iført uniformer og korrekt opførsel med opgaven at guide deltagerne rundt på godset. Det andet hold iført shorts og energi med opgaven at få deltagerne til at lege og grine.

I hvis hænder skal vi lægge Danmark og Europas fremtid?

 

Tak og på gensyn

Tak til VL-Døgnets talere og deltagere for en på alle måder inspirerende dag og sekretariatet for endnu et års godt samarbejde.

Vi ses i 2019!

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk