Du er meget klogere end alle andre. Tror du.

Af Annemette Staal Rasmussen, adfærdsdesigner 

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed. Du tror, at du er velovervejet, og at de små og store beslutninger i dit liv træffes bevidst – at du er et fornuftigt og rationelt menneske. Det er du ikke. Får du måske rettet forskudsopgørelsen? Får du ringet til din gamle bedstemor så tit, som du ønsker? Og taler du altid pænt og pædagogisk til dit, til tider, mega irriterende barn? Nej, vel? Selvom vi godt ved, hvad der er det rigtige at gøre, handler vi ofte modstridende – vi springer måske lige en tandlægetid over, dyrker ubeskyttet sex i et hedt øjeblik eller klikker ja til de 10 siders ’terms of conditions’ uden at have læst dem – også selvom vi løber en risiko. Hvorfor forholder det sig sådan?

Man kan populært sagt inddele menneskets tænkning i to systemer.

Det ene system (system 1) arbejder automatisk, ubevidst og hurtigt. Dette system fortæller os eksempelvis, at rovdyr er farlige, og at rødt trafiklys betyder stop. Det er et system, der trækker på vores erfaringer og viden, og systemet er grunden til vores irrationelle beslutninger. Men system 1 har været vigtig for vores overlevelse som art, fordi vi hurtigt og uden betænkningstid har kunnet træffe vigtige beslutninger – som for eksempel i løbet af et splitsekund at danne os et indtryk af en fremmed som potentiel ven eller fjende.

Det andet system, system 2, arbejder langsommere, bevidst og reflekteret. Det er dette system, vi bruger, når vi løser en sudoku eller taler fremmedsprog. Vi tror, at vi mennesker er styret af system 2, at vi er rationelle og reflekterede. Men det er vi langtfra hele tiden. Vi tager måske lige en halv time mere på sofaen med yndlingsserien i stedet for at hoppe i løbeskoene. Vi ryger cigaretter og drikker alkohol lidt for ofte, selvom det både er kræftfremkaldende og nedsætter fertiliteten. Når vi lige har sat en flot frisure, griber vi i mindre grad ud efter cykelhjelmen, og vi får ikke lige afmeldt abonnementet ved den streamingtjeneste, som gav os en måneds gratis prøveperiode. For vi er bare mennesker. Irrationelle mennesker. Vores hjerner er ikke fulgt med samfundets udvikling – på trods af, at vi lever i et videnssamfund, er vi stadig lyststyrede vanedyr.

På bureauerne ved vi, at mennesket ikke altid træffer rationelle beslutninger. Oplysningskampagner er i nogle tilfælde den bedste strategi til at ændre adfærd, men ofte kan de med fordel suppleres af adfærdsdesign og nudging til mere direkte adfærdspåvirkning. Eksempelvis kan man i kampen mod svind på en arbejdsplads benytte nudging frem for udelukkende at oplyse medarbejderne om, at de ikke må rapse på arbejdspladsen – for de ved det jo godt, men adfærden skal måske have et ”kærligt skub i den rigtige retning”, som man siger. Eksempelvis fandt man i et studie, at medarbejdere på en arbejdsplads betalte flere penge for mælken til sin kaffe på dage, hvor stirrende øjne var klæbet op over betalingskassen, sammenlignet med dage, hvor der hang et billede af blomster. De stirrende øjne tjente som et nudge og påvirkede medarbejdernes (ubevidste) system 1 til at handle mere ærligt. Der findes mange små, umiddelbart betydningsløse nudges, som har stor effekt på vores adfærd. Adfærdsdesign kan hjælpe os med at træffe bedre valg for os selv og samfundet: At affaldssortere og skåne miljøet, at ændre forskudsopgørelsen og undgå skattesmæk, at bruge cykelhjelm og mindske skaderne ved en eventuel ulykke. Og så videre.

Adfærdsdesign er et klogt valg – især i situationer, hvor du træffer ukloge valg. Og dem er der mange af.    

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk