3 tips til ghostwriting

Af Maja Mathiasen, studentermedhjælper

En ting er at skrive en tale for en anden person. En anden ting er at skrive talen, så det lyder som om, at personen selv har skrevet den. Det er enhver ghostwriters fornemste opgave at afspejle talerens personlighed i talemanuskriptet - for jo bedre det lykkes, des mere autentisk og troværdig bliver talen.
Vi giver dig 3 gode råd, der kan gøre dig til en endnu bedre ghostwriter.

Spøgelset bag tasterne

En ghostwriter bliver hyret til at skrive for en anden. Det kan være bøger, kroniker, taler eller andre tekster. Mange politiske taler bliver skrevet af såkaldte spøgelser, der ofte er anonyme. Borgmestre, folketingspolitikere og ministre holder for eksempel så mange taler, at de ikke selv kan nå at skrive dem alle. Og det er her, at dygtige kommunikationsfolk og formidlere træder til.

Taleskriver Alan M. Perlman, der har skrevet taler for CEO’s og topchefer fra blandt andet General Motors og Kraft Foods, har ud fra sine mange års erfaring (og sin ph.d. i lingvistik, bevares) udviklet en analysestrategi til at indfange og ramme talerens personlighed og måde at formulere sig på. Det handler om at identificere tre ting:

  • Talerens naturlige ordforråd
  • Talerens naturlige måde at argumentere på
  • Talerens vidensområde

Har du styr på disse tre ting, kan du undgå, at taleren kløjes i manuskriptet eller ender ud i en drønkedelig staccatooplæsning - det er i værste tilfælde både utroværdigt og uinteressant. Og vigtigst af alt bliver talens troværdighed styrket.

1. Ordforråd

Når du mødes med taleren for at blive klog på, hvad talen skal indeholde, og hvad den skal kunne, så sørg for samtidig at lægge mærke til hvilke ord, taleren bruger. Er der særlige ord eller vendinger, som bliver sagt gentagne gange? Bruger taleren absolutter som ”altid” og ”aldrig”, eller er personen mere moderat i sine udtalelser? Er ordvalget sofistikeret eller mere primitivt og ukompliceret? Det handler i bund og grund om at genskabe talerens måde at tale på.

Har du ikke mulighed for at tale direkte med personen selv, så tag et grundigt kig på tidligere taler og udtalelser. Læg også mærke til syntaks og sætningslængde. Det er dog altid en god idé at holde sætningslængden på et minimum, så publikum har en chance for at fordøje informationerne. Er sætningerne lange og kringlede, skal vores hjerner koncentrere sig enormt meget for at følge med. I så fald vil vi hurtigt falde fra og lade tankerne glide over i noget andet. En god tommelfingerregel er: Én information per sætning.

Interesse for PR? Læs hvordan du gør whitepaper til pressemateriale

 

2. Argumentationsteknik

Når du alligevel er i gang med at kortlægge din talers ordforråd, så noter dig samtidig, hvordan der argumenteres. Er der masser af ironi, humor og jokes? Eller holder vedkommende sig til facts og statistikker? Det kan også være, at han/hun har tendens til at fortælle anekdoter, ligesom både Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt har gjort i deres nytårstaler. Måske kan du huske, hvordan Helle Thorning i 2015 fortalte om, hvordan hun havde siddet med seks måneder gamle Holger på skødet på et stuegulv i Valby. Eller hvordan Lars Løkke i 2018 fortalte om sit møde med to unge kvinder fra Bangladesh.

Der skinner meget personlighed igennem i argumentationsteknikken, og det skal man som ghostwriter være opmærksom på ikke at forcere. På den måde bevares autenticiteten, og taleren vil lettere kunne give en god fremførelse af talen – hvilket i sidste ende skaber størst effekt hos publikum.

Effektfuld kommunikation: Drop fagsnakken

 

3. Troværdige referencer

Hvis talen skal være troværdig, og publikum skal kunne mærke, at taleren selv står inde for ordene, så tænk over hvilke referencer du bruger. Undgå for eksempel at referere til historiske begivenheder eller at citere store forfattere, hvis det er usandsynligt, at taleren selv har læst verdenshistorien eller finkulturelle værker.

Det kan være, at taleren til gengæld er helt opdateret inden for den nyeste forskning på området. Det kan også være, at taleren kan referere til spændende samtaler, som vedkommende har haft. Johanne Schmidt-Nielsen har for eksempel ofte gengivet samtaler, hun har haft med borgere eller citeret breve, som hun har modtaget.

Så inden du fristes til at citere Nietzsche eller Gandhi (klicheer ja, men lad os bare være ærlige, de har sagt nogle helt eminente ting), så overvej om netop den person, du skriver talen for, regnes for at vide, hvem Nietzsche og Gandhi er.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk