Der er utrolig mange grunde til, at det er en god idé at man som virksomhed er skarp i sin eksterne kommunikation. Først og fremmest er det gennem den eksterne kommunikation, at du møder dine kunder. Er det dårligt eller forvirrende formuleret, vil det få potentielle kunder til at tænke negativt om dig og din virksomhed. Det kan derfor godt betale sig at bruge tid og ressourcer på god, engagerende og informativ ekstern kommunikation.
Ekstern kommunikation er alt lige fra nyhedsbreve, informationstekster, alt tekst på hjemmesider samt captions, Facebook-opslag og meget, meget mere. Læs med her og bliv klogere på hvordan du kommunikerer godt og hvorfor det nu også er så vigtigt.
Brandgenkendelse
Én af de helt essentielle ting som god kommunikation kan gøre, er at skabe et brand. Gennem sociale medier, hjemmesiden, nyhedsbreve osv. bliver der skabt en genkendelig tone of voice, som forbrugere og kunder vil lære at associere med din virksomhed og dens produkter/ydelser.
Det vil også være med til at positionere dig og din virksomhed i forhold til konkurrenterne på markedet og forhåbentligt føre til, at din virksomhed bliver valgt til fordel for de andre.
Opbygger troværdighed
Et godt brand er også med til at skabe troværdighed, ligesom god kommunikation også skaber tryghed hos kunderne.
Med god kommunikation menes der i denne sammenhæng overskuelig, informativ og transparent kommunikation. Kunderne skal føle, at de blive informeret i produktbeskrivelserne, at de får svar på deres spørgsmål i din FAQ, at de kan regne med informationerne vedrørende levering og returnering.
Her skal du også være bevidst om den målgruppe, du primært henvender sig til. Hvilke værdier har de? Hvordan foretrækker de at blive kommunikeret til?
Mange unge vægter f.eks. bæredygtighed og klima højt. Er din virksomhed meget bevidste om jeres klimabelastning og forsøger I aktivt at reducere den, kan du med fordel dedikere en hel side på din hjemmeside til at illustrere og forklare det. Det vil giver kunderne tryghed og indblik i din virksomheds etiske værdisæt samt hvordan din virksomhed handler ud fra det.
Skaber behov hos forbrugerne
God kommunikation er også salgsfremkaldende. Formår du at sælge dit produkt og gøre det attraktivt for forbrugerne, så er der meget større sandsynlighed for, at de vælger at købe det. Hvordan gør man så det?
Først og fremmest er det vigtigt, at du kommunikerer i øjenhøjde med kunderne. Du skal ikke love dem guld og grønne skove, for de kan nemlig godt gennemskue, hvis du lover dem mere end du kan holde. Derfor skal du fortælle informativt om det pågældende produkt/service, samtidigt med at du understrege dets anvendelighed og den værdi det vil skabe for kunden.
Få hjælp til ekstern kommunikation
Har du ikke den skarpeste pen, kan du med fordel vælge at uddelegere disse opgave til nogen der har. For nogle virksomheder kan det betale sig at ansætte en tekstforfatter, marketingmedarbejder eller en ekstern kommunikatør. For andre virksomheder vil det give mere mening at bruge et marketingbureau såsom Digimarketing. Hvad der er bedst for din virksomhed afhænger af din økonomi og dine behov.