I Aarhus har vi kendt sejlerne som dem, der altid tager medaljer hjem til Danmark. Hvem husker ikke dramaet, da Aarhus makkerparret Jonas Warrer og Martin Kirketerp knækkede masten i Beijing, stjal en anden båd og sejlede OL-guldet hjem. Men vidste du at disse sejlere også kan være guld værd for dit team.
Hos det Aarhusbaserede DKsejlsport bruger man nemlig landsholdssejlerne på en helt speciel måde. Når de ikke træner i deres OL-kampagner er de instruktører for virksomheder, der ønsker at blive bedre til at samarbejde. Det gøres i store matchrace kapsejladsbåde, som er 100% ens. Eneste forskel er det team som er ombord.
Og når der laves teambuilding med virksomheder, er holdet ombord, virksomheder, med ingen eller begrænset sejlererfaring. Det er en helt speciel oplevelse at blive sat ombord i en sejlbåd og kun have et par timer til at lære at sejle. For når det er lært, sejles der kapsejlads.
Instruktøren blander sig ikke
Under træningen er instruktøren super hjælpsom, sikrer at alle ombord, forstår sin rolle og hvilke ting der skal gøres hvornår. Når blot man fordeler rollerne og kun har 1/5 af opgaverne, er det faktisk ikke så svært. Det svære er at komme ind i de roller og ikke pludselig tro at du kan klare det hele selv.
Når kapsejladsen går i gang, kommer den næste udfordring. Her er der nemlig ikke den samme hjælp fra den professionelle sejler, men det er pludselig op til holdet selv, at træffe de svære beslutninger.
Træk en livline
En sjov parallel til dagligdagen er at man har adgang til at ”købe” ekspertviden fra instruktøren. 3 gange pr. sejlads kan man spørge til råds. Men når først konkurrencegenet slår ind og adrenalinen pumper, kan det faktisk være svært at tage beslutningen om at det er nu, man skal trække en livline.
Ofte bliver selve kapsejladsen så intens at man ikke holder hovedet koldt nok. Men netop det bliver der fokuseret på imellem kapsejladserne til debriefingerne. Og stille og roligt, sejlads for sejlads, kommer der mere og mere ro på og overskuddet bliver større. Det går vandvittigt hurtigt og er en enorm stejl læringskurve, som virkelig viser at man kan klare det mest umulige, hvis blot man går struktureret til værks.
Sejlermiljøet er unikt
Deres historier er helt unikke. Hvordan de samarbejder strategisk med konkurrenter og hvilken kultur de har, er stærkt motiverende og står nogle gange i skærende kontrast til dagligdagen ude i virksomhederne. Selvom det virker banalt, er det svært at kopiere. Men med små skridt kan man gøre det. Dog bliver det ekstremt synligt når man kommer på bådene, hvad det faktisk kan give, hvis man tager deres råd til sig og prøver at efterleve dem.
Så skal du bruge teambuilding i Aarhus, kan vi klart anbefale dem.