Kunde

Sundhedsstyrelsen

Opgave

Rådgivning, konceptudvikling og eksekvering af kampagner

Produkt

Informationskampagner, adfærdskampagner, sundhedskampagner

Igennem årene har vi haft et godt og tæt samarbejde med Sundhedsstyrelsen, som vi har udviklet en række større kampagner for.

Udvikling og afvikling af festmiljøkampagnen gennem tre år

Igennem tre år (2014-2016) har vi udviklet og afviklet Sundhedsstyrelsens og Dansk Lives årlige festmiljøkampagner ”Musik Against Drugs” og ”Mindre Druk, Mere Fest”. Kampagner, der har til formål at reducere unges eksperimenterende brug af stoffer og mindske teenagedruk på festivaler og spillesteder.

Vi har i samarbejde med vores netværkspartnere stået for alt fra konceptudvikling, strategi, PR, layout, produktion af grafiske elementer til styring og eksekvering af kampagnerne. I 2016 var et af mange punkter på kampagneplanen et samarbejde med YouTube-fænomenet Rasmus Brohave, der tog en direkte dialog med den unge målgruppe om, hvordan rusmidler kan påvirke deres festivaloplevelse.

Vi lavede i alt tre film, og resultaterne var overvældende: 

Med de tre videoer har vi opnået knap 300.000 organiske visninger, 56 % af seerne har set de 6-8 minutter lange videoer til ende, og mere end 10.200 teenagere har interageret med indholdet. Med i alt godt 1,2 mio. viste minutter har Sundhedsstyrelsen opnået en større eksponering i målgruppen end nogensinde før.

Line Berg-Stærk Chefkonsulent og kampagneansvarlig

Se kampagnevideoen fra Music Against Drugs

YouTuberen Rasmus Brohave tager en dialog med den unge målgruppe på Roskilde Festival om alkohol og stoffer.

Landsdækkende informationskampagne om knogleskørhed

”Knas med knoglerne” var titlen på en informationskampagne om de vigtigste risikofaktorer og symptomer på knogleskørhed. Udover Sundhedsstyrelsen var Osteoporoseforeningen afsender på kampagnen, der var målrettet kvinder over 50 år og mænd over 60 år med ingen eller lav uddannelse.

Vi udformede et visuelt båret koncept kombineret med det enkle spørgsmål: Knas med knoglerne? Billederne viste personer med synlige knogler, og situationerne blev valgt, så de matchede målgruppen og deres interesser. Kampagnen bestod af plakater og informationsfoldere og blev udfoldet i venteværelser, apoteker og sundhedshuse samt i ugeblade og magasiner i form af annoncer.

 

Kampagne til forældre med overvægtige børn

Kampagnen ”En lettere barndom” var målrettet forældre til overvægtige børn i 4-6 års alderen og fokuserede på de kortsigtede konsekvenser ved overvægt i barndommen.

Vi stod bag koncept, strategi, kreativ udvikling og eksekvering af kampagnen, hvis elementer bl.a. bestod af et kampagnewebsite, tv-spots på store danske tv-stationer, onlineannoncer samt printannoncer.

En rapport dokumenterede kampagnens gennemslagskraft med: 48 % husker kampagnen. 49 % vil muligvis ændre kost- og motionsvaner efter at have set kampagnen.

Se TV-spot fra overvægtskampagnen

Vi har stået for udvikling af kampagnen ”En lettere barndom”, som vandt IAA-prisen for "den bedste, mest kreative og resultatgivende danske public service kampagne".

Line 9 - Aros Kommunikation
"Vi kan hjælpe med en effektiv og målrettet kampagneindsats. Kontakt mig for en uforpligtende snak."
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Øvrige cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk