Kunde

FACE Silkeborg

Opgave

Markedsføring af fælles kulturprojekt

Produkt

Marketingplan, grafisk konceptudvikling, løbende PR-indsats

FACE er et fælles kunstnerisk projekt med deltagelse af Silkeborgs store kulturinstitutioner. I løbet af 2017 venter masser af publikumsinvolverende udstillinger, events, foredrag og sanseoplevelser – alle med ansigtet som omdrejningspunkt.

Med udgangspunkt i en målgruppeanalyse og en markedsføringsworkshop med de deltagende kulturinstitutioner har vi udarbejdet en marketingplan, der kortlægger strategi, koncept og kontaktpunkter, hvor både online og offline elementer er i spil.

Vi har udviklet et grafisk koncept, der leger med ansigtets dimensioner med det formål at vække opmærksomhed, skabe forundring, starte samtaler og ikke mindst afgive et løfte om oplevelserne, der er i vente. Konceptet lever på både plakater, programannoncer, facadebannere, webbannere og på Facebook.

Med en løbende presseindsats og et samarbejde med Jyske Bank TV sikrer vi et øget kendskab til FACE og de mangfoldige udstillinger og events – både lokalt, regionalt og nationalt.

De deltagende kulturinstitutioner er AQUA, Jysk Musikteater, KunstCentret Silkeborg Bad, Museum Jorn, Museum Silkeborg og Silkeborg Bibliotekerne med Silkeborg Arkiv

Heidi 7 - Aros Kommunikation
"Har du brug for hjælp til en PR-strategi, der virker? Kontakt mig for en snak om jeres ønsker og behov."
Heidi Bonnet Jensen Senior Konsulent

Øvrige cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk