Kunde

Dansk Center for Organdonation

Opgave

Oplysningskampagne

Produkt

Kampagne, herunder koncept, strategi og plan. Eksekvering via event, annoncering, PR og influencers

I begyndelsen af december 2018 gennemførte Dansk Center for Organdonation en oplysningskampagne i anledning af, at Donorregisteret flyttede til Sundhedsdatastyrelsen, og at den røde donorfolder blev revideret og digitaliseret af Sundhedsstyrelsen.

Kampagnens formål var at få afklarede, men endnu ikke registrerede, borgere til at registrere sig i Donorregistret. Kampagnen anbefalede hverken et ja eller nej til organdonation, men fokuserede udelukkende på at få flere til at registrere sig.

Adfærdsundersøgelser viste bl.a., at den afklarede målgruppe udgjorde knap en halv million danskere, og disse angav som årsag til den manglende registrering, at de bare ikke lige havde fået taget sig sammen. Derudover efterspurgte målgruppen en anledning eller påmindelse, der skulle få registreringen i Donorregisteret ind på deres to-do-liste.

Kampagnekonceptet blev bygget op omkring ”den mentale huskeseddel” og benyttede almindelige danskere, der havde registreret sig i forskellige ventesituationer såsom, mens de ventede på bussen, mens de var på nettet, mens de så en serie osv., som identificerbare handlingsanvisende eksempler for målgruppen. Handlingsanvisningen blev ydermere understøttet af en opfordrende tekst "få det gjort" samt visuel grafik med tre små steps på mobilen.

Kampagnen blev lanceret ved en event på og omkring Christiansborg. Indenfor på Borgen gik formanden for Sundhedsudvalget, Liselott Blixt, forrest med at uddele kampagnematerialer i form af postkort og mentale huskesedler, der blev hængt op på toiletter og i grupperum. Sundhedsministeren, Ellen Thrane Nørby, stillede op til interview og tweetede efterfølgende kampagnen budskab.

Uden for Christiansborg uddelte engagerede patientforeninger og frivillige, hvoraf flere selv havde modtaget et nyt organ, postkort, mens udvalgte buslinier, der passerede Holmens Kanal, formidlede det gode og vigtige budskab til københavnerne.

Kampagneplanen indeholdt også annoncering på Facebook og Instagram, annoncering på sundhedssektorens digitale platforme, fysisk tilstedeværelse i venterum på hospitaler, sygehuse og sundhedscentre samt en PR-indsats inkl. brug af influencere. 

Udvalgte resultater:

  • Flest registrerede i Donorregisteret i december i 5 år
  • Knap 100 hospitaler, sygehuse mm. dekorerede venterum og delte digitalt materiale
  • SoMe reach til knap 250.000 personer i målgruppen
  • Et af influencer opslagene udløste +15.000 likes og +300 kommentarer
  • Politisk opmærksomhed fra Sundhedsministeren, formanden for Sundhedsudvalget, m.fl.
Line 9 - Aros Kommunikation
"Har du også brug for en strategisk kampagne? Kontakt mig for en uforpligtende snak"
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk