Kunde

Altibox

Opgave

Udvikling og eksekvering af et appellerende univers, hvor løsningerne fra Altibox indgår i en families hverdag

Produkt

Reklamefilm, radiospots, printannoncering, trykt materiale og merchandise

Altibox leverer lynhurtigt fiberbredbånd i samarbejde med 6 partnere i Midt- og Vestjylland. I løbet af 2019 liberaliseres adgangen til fibernettet, hvilket giver Altibox mulighed for at ekspandere i andre selskabers områder.

Denne situation stiller nye krav til markedsføringen af Altibox. Indtil nu har markedsføringen primært været taktisk, men fremover får selskabet brug for et langt større og mere udbredt kendskab og dermed et stærkere brand.

Aros Kommunikation har siden vinter arbejdet på at udvikle et helt nyt univers til Altibox i tæt samarbejde med Altibox selv. Konkurrencen på markedet er voldsom, og det ser man også på markedsføringen – internet, TV og telefoni via bredbånd er en af de brancher, der bruger allerflest penge på medier i øjeblikket. Der skal noget til at skille sig ud, og de fleste konkurrenter har langt større marketingbudgetter end Altibox.

Altibox har imidlertid nogle meget tilfredse kunder, hvilket skyldes et højt serviceniveau, stor tilgængelighed og gode enkle produkter. Senest har man forenklet sine TV-pakker og reduceret prisen, så kundernes præferencer for streaming bedre kan imødekommes og finansieres.

Løsningen blev et moderne grafisk univers med familien Albinus bestående af faderen Allan, moderen Alice, datteren Alma og sønnen Albert. Det er en sød familie, men de har mange udfordringer med nettet, som ustandselig er for langsomt – især når familien bruger nettet til forskellige formål på samme tid. Og meget kan man sige om familien, men de går ikke stille med det, når fodboldkampen afbrydes, iPaden går i sort midt i en spændende serie, forbindelsen ryger midt under den livsnødvendige (og langvarige) snak med kæresten eller computerspillet lacker.

Heldigvis har familien et femte medlem – nemlig hunden Boris. Boris er en gammel hund, men klogere end man tror. Boris vil gerne have fred og ro, så om natten, når familien sover, lister Boris sig til at bestille lynhurtigt fiberbredbånd hos Altibox. Eller hvad der nu skal til for at skabe harmoni i familien. Så nemt er det nemlig at være kunde hos Altibox, som derved indtager positionen som familiens næstbedste ven!

Få måneder efter at universet blev søsat, lå salget på indeks 151 i forhold til budget. Partnerne har desuden reageret positivt på, at markedsføringen med deres ord ”er steppet et niveau op”.

Nyd de første 3 film i serien. De bliver forhåbentlig de første i en længere række.

Eksterne krediteringer:
Illustrationer og vers: Frederik Risom
Filmproduktion: Tumblehead
Speak: Michael ”Jøden” Christiansen

Familien Albinus går på nettet

Familien Albinus gamer

Familien Albinus ser TV

Øvrige cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.

Luk