Sundhedskampagner med effekt

Sundhed er på dagsordenen overalt i samfundet, og både offentlige myndigheder, organisationer og virksomheder har brug for at kommunikere sundhedsfremmende budskaber.

Vi har også taget sundheden til os og har i de seneste år udviklet en række koncepter og kampagner med forbedring af sundhed som målsætning. Samtidig arbejder vi for adskillige kunder i sundhedssektoren, og vi har derigennem fået et indgående kendskab til lovmæssige begrænsninger og tendenser.

I alle offentlige sundhedskampagner forholder vi os til den sociale ulighed i sundhed. Det er et faktum, at sundhedsrisici og sygdomme er socialt skævt fordelt i samfundet: Jo dårligere borgerne er stillet socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Uligheden stiller store krav til, at vi ikke kun bringer sundhedsbudskaberne ud til de højtuddannede, men når bredt ud via de rette kanaler og virkemidler.

Vi kan også hjælpe jer med at nå ud med jeres sundhedsfremmende budskaber. Alt efter, hvad I ønsker at formidle, eller hvilken adfærd I ønsker at påvirke, griber vi opgaven individuelt an. På baggrund af konkrete indsigter skræddersyr vi en kampagne og et koncept, der passer til jer som afsender og den målgruppe, I ønsker at påvirke.

I selve udviklingen af kampagnen trækker vi på flere forskellige metoder og planlægger budskaber alt efter kontekst. Nogle bygger på rationelle argumenter, andre på følelser, og så er der endelig dem, der appellerer til målgruppens underbevidsthed. Sidstnævnte er bedre kendt som nudging. Ofte er den bedste løsning en kombination, og her tager vi udgangspunkt i konkrete erfaringer for at finde frem til den bedste tilgang for netop jeres kampagne.

"Vil du nå bredt ud med din sundhedskampagne? Vi hjælper med både strategi, kreativ udvikling og eksekvering og målretter kampagnen, så den rammer målgruppen."
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Se, hvordan vi hjælper vores kunder

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk