Praktikant hos Aros Kommunikation

 

OBS: VI HAR ANSAT EN PRAKTIKANT TIL EFTERÅRET 2012 OG HAR IKKE PLADS TIL FLERE.
 

 

Aros Kommunikation søger en praktikant til forårssemesteret 2013. Du skal være på bureauet et semester, og vi elsker at have praktikanter, fordi de tilfører os et frisk pust og stiller spørgsmålstegn ved nogle af vores rutiner.

 

Vores praktikanter har typisk en baggrund fra Medievidenskab på Universitetet eller fra Handelshøjskolen, men vi har dog også gode erfaringer med andre uddannelser.


Om jobbet som praktikant hos Aros Kommunikation
Vi har efterhånden haft mange praktikanter ansat. Vi organiserer det på den måde, at praktikanten kommer til at deltage i det almindelige konsulentarbejde på bureauet. Det vil sige, at man bliver udsat for alt inden for spektret: fremstilling af journalistiske tekster og brochuretekster, korrekturlæsning, strategioplæg, kontakt med kunder, leverandører, gennemførelse af analyser og deltage i research af nye kunder, opdatering af hjemmesider via CMS-systemer. Og så skal man selvfølgelig kopiere og lave kaffe på linje med alle andre. Praktikantjobbet er ulønnet.

 

Dit udbytte
Du vil få et indtryk af arbejdsopgaverne på et pulserende kommunikationsbureau, og du vil få lejlighed til selv at prøve kræfter med dem. Du vil få afprøvet dine evner i forhold til en række af de discipliner, som er væsentlige på bureauet. Og så vil du møde ”det virkelige arbejdsliv” efter år med hovedet i bøger og teorier.

 

Vi forventer
At du kan li' at skrive og er god til det. At du har gode analytiske evner og kan arbejde selvstændigt. At du er omgængelig og er god til at snakke med mennesker - også i telefonen. At du er fuld af gå-på-mod og initiativ og vil kaste dig over opgaverne i de skiftende arbejdsgrupper på bureauet.


Vores udbytte
Vi får impulser fra universitetsmiljøet og friske øjne, som ikke har bureauerfaring. Vi får et frisk pust fra en energisk person, som vil sætte sit fingeraftryk i den periode, hvor personen er hos os. At vi kan bruge det arbejde, du udfører hos os, samtidig med at vi lærer dig arbejdsgangene på bureauet.

 

Sådan gør du

Send en ansøgning og et CV til John Aarsøe jaa@aroskommunikation.dk
Ring til John, hvis du vil have yderligere informationer. Læs også Praktikantens Blog på vores hjemmeside.

 

Ansøgningsfrist

Vi har ingen specifik ansøgningsfrist. Vi gemmer de ansøgninger, vi modtager og indkalder nogle af dem til samtale. Derefter ansætter vi personen, når og hvis vi finder den rigtige.