Vi har været værter for årets CommWorld-netværksmøde

Vi har netop været værter for CommWorlds årlige netværksmøde, og det var en stor fornøjelse at byde de mange medlemmer velkommen til Aarhus og vise dem rundt i byen, inspirere med interessante oplægsholdere og at netværke på kryds og tværs.

CommWorld er et europæisk netværk for uafhængige marketing- og kommunikationsbureauer med inspiration som det mest værdsatte aktiv, og medlemmerne tæller bl.a. bureauer fra Tyskland, Grækenland, England, Holland, Frankrig, Schweiz og Ungarn. Med netværket følger muligheden for at få indsigt i de europæiske markeder – og det skaber stor værdi i vores arbejde med internationale kunder.

Tre inspirerende gæstetalere – og 2 nye priser til vores hylde
Emnet for årets konference var ’crossing borders’, og de to dage blev brugt på at dele viden, løsninger og erfaringer på tværs af landegrænser.

Møderne kombinerede sparring bureauerne imellem og oplæg fra key note speakers. Vi havde lokket tre stærke gæstetalere til at uddele inspiration og viden fra hvert af deres felter.

  • Per Bank, CEO hos Dansk Supermarked Group, præsenterede best practice fra retail-branchen
  • Bent Sørensen, Kommunikationschef for Aarhus 2017, gav et indblik i Aarhus som kulturhovedstad og brugen af co-creation
  • Lars Munch Johansen, stifter af bl.a. shobr.com, delte tankerne bag distruptive e-commerce

Konferencen var eksklusivt for medlemmerne i netværket, men vi deler gladelig gæstetalernes guldkorn. Klik her for at læse hovedpointerne fra talerne. 

Programmet bød også på inspirationsoplæg fra medlemmerne, sightseeing og ikke mindst C3 Award-overrækkelse, hvor vi kunne tage to nye priser med hjem til hylden: sølv i design og guld i digital.

Læs meget mere om CommWorld her 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk