Kampagne til Kamstrup: Think security, Act responsibly

Flere og flere virksomheder udsættes i dag for forsøg på cyberkriminalitet, hvor IT-kriminelle via fx phishing, ransomware eller CEO fraud svindler sig til adgang til data eller penge.

Virksomhedernes værn mod denne form for kriminalitet er, udover opgradering af systemsikkerhed, medarbejdernes opmærksomhed, forsigtighed og omtanke, og også i IT-afdelingerne er man derfor begyndt at efterspørge awareness-kampagner.

I tæt samarbejde med dygtige IT- og marketingmedarbejdere fra Kamstrup har vi udviklet et strategisk koncept for den fremadstormende virksomheds nye informationssikkerhedskampagne ”Think Security, Act Responsibly!”

Med udgangspunkt i medarbejderen som nøglen til større sikkerhed via sund skepsis og gode vaner er formålet at passe på nogle af Kamstrups største værdier: viden, data og innovation.

Indsatsen er bygget op om et særligt humoristisk univers, hvori al kommunikation foregår. Ninja K går forrest i kampen mod cyberkriminalitet, og gennem både analoge og digitale elementer får medarbejderne redskaber til at blive info-ninjas.

Ninja K tiltrækker sig stor opmærksomhed – og selv Jesper Binzer fra D-A-D fik et par tips med på vejen til seneste firmafest!

Kamstrup it sikkerhed

"Skal vi hjælpe jer med en effektiv kampagne? Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak."
Line Berg-Stærk Chefkonsulent og partner

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk