Informationskampagne for Miljøstyrelsen

Er du klar over, at 19 af de 37 invasive arter på EU’s såkaldte dødsliste findes i DK?

Sikkert ikke, og det er et problem! Invasive arter er nemlig et voksende, globalt problem, som kan få både samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og biologiske konsekvenser. Derfor skal vi nu gennemføre en målrettet informationskampagne for Miljøstyrelsen, der skal skabe bevidst om problematikken og rådgive befolkningen om, hvordan man forholder sig til de invasive arter.

Miljøstyrelsen har arbejdet med området i mange år – også på tværs af landegrænser – men kendskabet til de invasive arter er for lavt, derfor får de lov til at sprede sig.

Kampagnen kommer til at løbe hele 2018, og udover at indeholde en generel, oplysende informationsindsats er der i kampagnen fem særlige indsatsområder; haveplanter, kæledyr, akvarier samt mårhund og krebs.

 

Invasive arter

Invasive arter er dyr og planter, der spredes ved menneskers hjælp til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet. Udover at gøre skade på biodiversiteten kan invasive arter også have store økonomiske omkostninger og påvirke menneskers sundhed (Miljøstyrelsen).

En signalkrebs kan fx ødelægge et helt vandløb, fordi de graver huller og eroderer jorden, og så er de bærer af krebsepest, som er en trussel mod flodkrebsen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk