Tillykke med sikkerheden, Aarhus!

Af Erik Eisenberg, partner / direktør

Det er vældig opstandelse i Aarhus i disse dage. Byens milliarddyre prestige-projekt, Letbanen, skulle have været indviet lørdag – med trafikminister, honoratiores, kransekage og TV-transmitteret jomfru-tur med selveste Jørgen Leth – gammel Aarhus-dreng, kommentator-kendis og manden, der har indtalt al ”Leth-banens” højttaler-info.

Det blev så ikke til noget. Sent fredag – efter mange nyhedsmediers deadline – måtte en brødebetynget Aarhus Letbane-direktør meddele, at indvielsesfesten ikke kunne gennemføres. Trafikstyrelsen havde ikke godkendt sikkerheden.

Så blev Danmarks første letbane-projekt i stedet til weekendens Aarhus-historie. Alle aktører kappedes om at undre sig, beklage, holde krisemøder, kræve redegørelser, true med ”konsekvenser” og mulige sagsanlæg – og alt det andet, der naturligt hører til en heftig medie- og imagekrise.

Den slags skandalesager får altid deres eget indre liv og indre logik. Det kommer i medierne altid til at handle om dette: ”Hvem vidste hvad hvornår?”. Og i et land som Danmark, hvor der er betydelig adgang til at søge aktindsigt, er der gode chancer for, at journalisterne får lyst til at grave dybt.

Derfor kommer der her nogle gode råd om kommunikation i sådan en krise:

Godt råd #1: Hvis du som ansvarlig leder, bestyrelsesmedlem eller politisk repræsentant på nogen som helst måde vidste, at Letbanen var i problemer med at få sin sikkerhedsgodkendelse – og hvis du sad inde med den viden lang tid før, meldingen kom ud officielt fredag – så skynd dig offentligt ud med det. Før eller siden kommer der en mail eller et notat frem, der påviser alt om, hvem der vidste hvad hvornår. Og så handler det ikke længere om forsinkelser, men om troværdighed. Det er især vigtigt for politikere – der er kommunalvalg lige om lidt.

Uden at være ekspert i hverken letbaner eller sikkerhedssystemer er det ret let at fastslå de iskolde facts:

Danmark har en myndighed for trafik, og den har sagt nej. Det svarer lidt til, at man går op til køreprøve og den sagkyndige siger ”dumpet – tilbage til køreskolen til mere undervisning.” Det er ikke til debat – den sagkyndige er myndighed.

Det er værd at nævne, fordi en af sagens hovedpersoner, borgmesteren i landets næststørste by Jakob Bundsgaard, indledte den kaotiske kriseweekend med at sige sådan her ifølge Aarhus Stiftstidende:

”Jeg er naturligvis dybt skuffet over, at uenigheder mellem Trafikstyrelsen og Aarhus Letbane har ført til, at letbanen ikke kan åbne som planlagt.”
Her er flere gode kommunikationsråd:

Godt råd # 2: Lad være at anfægte en myndighed, du står overfor. Du har brug for god dialog og samarbejde med netop den myndighed – ikke opposition. Selv de mest saglige myndigheder er drevet af mennesker, og under pres får de en trang til at forklare sig. Trafikstyrelsen kunne derfor meget tidligt lørdag forklare, at de i måneder har signaleret, at Letbanens sikkerhedsdokumentation ikke var på plads.

Eller sagt på en anden måde: Tag retorisk altid myndighedsafgørelsen til efterretning. Undgå at kalde det ”en uenighed mellem Trafikstyrelsen og Letbanen”. Det svarer lidt til, at jeg kører 200 km/t ude på E45 og kalder den efterfølgende fartbøde og frakendelse af kørekortet for ”en uenighed mellem Erik og politiet.” Det er det ikke – det er en myndighedsafgørelse, hvorefter jeg mig haver at rette.

Godt råd #3: Undgå at bruge vendingen ”Jeg er dybt skuffet”, hvis du er borgmester i landets næststørste by. Topchefer, topembedsmænd og cheftrænere skal også holde sig fra at være ”skuffede” i deres udtalelser. Magthavere er ikke skuffede. De må gerne være empatiske og sige, at ”jeg kan godt forstå, borgerne/aktionærerne/vores fans er skuffede”. De må også gerne udtale noget i retning af, at ”det er et skuffende sagsforløb, som vi må have klarlagt fuldt ud”. Men topfolkene selv skal være klarsynede og handlekraftige i deres retorik, også i modvind.

For at komme frem til det sidste gode råd om krise- og letbanekommunikation i denne klumme, er vi nødt til at spole tiden nogle år tilbage.

I sommeren 2008 oplevede Aarhus’ store forlystelsespark en tragisk ulykke med en nyinstalleret rutsjebane. En vogn faldt af, fire unge mennesker kom alvorligt til skade.

En rutsjebane er naturligvis ikke nogen letbane, og sagerne kan ikke sammenlignes. Men noget havde altså været galt med sikkerheden. Systemet var ikke orden.

Så lad os lige huske på, hvad vi taler om: Tonstunge togsæt, der kører rundt inde midt i en stor by – mellem tusindvis af biler, cyklister og fodgængere. Et trafiksystem, man endnu ikke har nogen som helst erfaringer med i Danmark. Og et letbanesystem, hvor en bil under testkørslerne allerede er blevet torpederet – og hvor den lokale avis har kunnet påvise betydelige problemer med advarselslys, vigelinjer og andet, der har med sikkerheden at gøre.

Så selvfølgelig skal sikkerheden da være i højsædet. I Mærsk, der driver store, komplicerede og sikkerhedsmæssigt udfordrende operationer med havne, borerigge og skibe, har man en ”safety-first-kultur”, hvor alle sikkerhedsspørgsmål altid er første punkt på ethvert internt ledelsesmøde.

Og hvor enhver – fra øverste topleder til yngste mand – oplæres i, at de har mandat til at standse enhver farlig operation på stedet, hvis sikkerhedsreglerne overtrædes. Hvor alle kan sige i søvne, at ”sikkerhed er vores license to operate” – en forudsætning og betingelse for alt øvrigt arbejde. Så altså:

Godt råd #4: ”Det var nødvendigt af hensyn til sikkerheden/Man kan aldrig gå på kompromis med sikkerheden” – er ikke bare sund fornuft, men også en vinder i al kommunikation. Sig det først i enhver sætning, inden du kommer til alle dine øvrige argumenter – og langt de fleste vil være med dig trods alt. Også i Aarhus.

Tillykke med at sikkerheden vandt i Aarhus. Der er ingen døde og ingen tilskadekomne – kun såret forfængelighed, politisk badwill og nogle bane-bosser, der får ret travlt de næste måneder. Måske endda med nogle crashkurser i bedre krisekommunikation.

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk