Netto vs. Matas: Frækheden gør forskellen

Af Erik Eisenberg

”Matas siger, at prisen gør forskellen. Vi er helt enige”.

Mange med interesse for butikker og reklame spærrede øjnene op, da de så discount-giganten Nettos seneste dagbladsannoncer.

Den kvikke lille terrier opførte sig pludselig som en ond kamphund og gik direkte i struben på en af de mere sagtmodige hunde i løbegården, Matas.

I en efter danske forhold usædvanlig aggressiv reklamestil gik Netto ind med slagtilbud inden for parfume og personlig pleje – Matas’ normale kerneområde: slagtilbud på Gucci eller Calvin Klein-produkter til, hvad der fremstår som under halv pris af Matas.

Vel at mærke med en direkte prissammenligning og brug af konkurrentens logo.

Så var der ballade
Masser af medieomtale – og sure kommentarer fra den angrebne konkurrent, der spidst påtalte, at Nettos superpris forudsætter, at kunderne har samlet rabatmærker fra discountkæden i et omfang, så det svarer til indkøb for over 1000 kroner af mælk, æg, agurker og Harboe-pilsnere, og hvad man normalt ellers render i Netto for.

Netto har allerede indkasseret drøje hug på sociale medier fra mange forbrugere, der synes, at metoderne vendt mod Matas er lige grove nok.

Det tager ledelsen i Dansk Supermarked formentlig med knusende ro. Specielt Netto har mange års erfaring for, at frækheden gør forskellen. De blå købmænd og de gule skottehunde ved udmærket godt, at danskerne – trods en høj social bevidsthed og tendens til at holde med de små – først og fremmest er meget glade for et godt tilbud.

Så når ugens indkøb skal planlægges – og det er stadig i 2017 oftest fruen i huset, der sætter gps-koordinaterne her – så kan et slagtilbud på parfume eller personlig pleje sagtens blive den udslagsgivende faktor på, hvor stationcar’en skal styres hen.

På den måde er Calvin Klein og Gucci pludselig blevet en ny og velduftende variant af det gode gamle detail-begreb: En indtrækkervare. Det gode tilbud på mælk, hakkekød, bleer eller andre varer, som trækker kunderne ind i butikken. Hvorefter man jo ligeså godt kan købe alle de andre af ugens mange fornødenheder.

"Den tykke dreng i klassen"
Der er en anden og tankevækkende grund til Nettos fremfærd: Netto har over de seneste mange år mistet terræn på sin egen hjemmebane med discount og dagligvarer. Her er den succesfulde udfordrer Rema 1000.

Hemmeligheden bag denne kædes succes er, at den er en franchisekæde, hvor alle butikkerne har en personlig ejer. En rigtig købmand, der har hånden på kogepladen og er motiveret for at møde i sin butik hver eneste dag for at sikre, at der er pænt, og at alle hylder er fyldt op med gode tilbud.

Den opskrift har kapitalkæden Netto svært ved at hamle op med. Og så kan det bedste forsvar nogle gange være et angreb. Hellere virke stærk og overskudsagtig over for en lidt ydmyg konkurrent fra en helt anden del af detailhandlen – end hele tiden at blive omtalt som den kæde, der har mistet sin førerposition i sin egen del af branchen.

Den anerkendte reklamemand Frederik Preisler siger direkte, at Netto går benhårdt efter ”den tykke dreng i klassen” i sin kamp for at beskytte sin egen førerposition.

I Matas-hovedsædet i Allerød kæmper klassens tykke dreng med et dilemma: Skal man undgå at tale sagen op og snige sig langs hjørnerne for at styre klar af flere bank?

Skal man sladre til de voksne – altså forbruger- eller konkurrencemyndighederne, der kunne skride ind over for mulig vildledning?

Eller skal mobbeofferet vove et hårdt slag til næsen på skolegårds-bøllen – i form af en ligeså fræk modkampagne - for at stoppe mobningen?

Vi ved godt, hvad vi vil anbefale – og venter spændt på, om der er flere brutale bid i vente fra den frække terrier.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk