Kommunikation: Et spørgsmål om kultur

Af Amalie Rusborg Frederiksen, praktikant

Når vi sidder foran fjernsynet en tirsdag eftermiddag og zapper længere op i kanallisten end normalt, ender vi på fremmedsprogskanalerne. Hvorfor er det da, at vi trækker tøvende på smilebåndet, når vi ser en spansk sæbeopera eller en ”dårligt” dubbet tysk film? Svaret er: interkulturel kommunikation.

Kulturen styrer kommunikationen

Den globaliserede verden har bragt sociokulturelle udfordringer med sig, men hvad gør vi – sådan helt præcist – når vi kommunikerer fra én kultur til en anden? Altså, når vi søger en dialog med udenlandske ansatte eller internationale partnere, og ikke ønsker at begå fornærmende fejl med ord og kropssprog?

Lad os skildre en kort og konkret problemstilling.

Hvis du har læst Susan Cain’s populære bog, ”Ro”, husker du måske universitetseleven, som kom fra Asien til USA for at studere på en af Ivy League skolerne. Han står pludselig med polemikken, at hans professor finder ham respektløs og fraværende på grund af hans manglende deltagen og øjenkontakt i timerne. Men eleven selv kommer fra en anden kulturel baggrund end professoren, én hvor sparsom øjenkontakt er et tegn på respekt, og hvor det er en dyd at lytte snarere end at tale. Elevens og professorens kulturelle bagage er stikmodsat hinanden – og det volder problemer i deres kommunikation.

Vi kan ikke komme udenom, at for at forstå interkulturel kommunikation, må vi forstå kultur.

Kulturforståelse 101

Kulturforståelse er et ungt forskningsområde. Hvis vi smækker det op på et lærred, vil det straks males over af andre discipliner såsom sociologi og antropologi. Disse discipliner arbejder nemlig alle med mennesket i fokus. Kulturforståelse er specielt interesseret i kultur som værende dynamisk og foranderligt; kultur er noget som man gør, og ikke noget man har. Med analyser af ideologi, klasseskel, nationalitet, etnicitet, seksualitet o. lign, giver kulturforståelse os redskaber til at forstå og forholde os til andre kulturers kommunikationsmønstre og -vaner.

Men det er ikke nok bare at forstå andre kulturer. Vi skal også forstå vores egen. Den første parallel som tankerne tager, når vi siger kulturforståelse, er identitetsforståelse – og det er med god grund. Det er nemlig en forudsætning, at vi har et godt greb om vores egen selvindsigt og selvforståelse, hvis vi skal kommunikere effektivt med andre kulturer og deres selvforståelse.

Det er såre simpelt: hvis vi ikke kender os selv, kan vi umuligt kende andre.

Dig og mig og os

Så meget som vi kan sætte os ind i kulturelle teorier og discipliner, så ligger kommunikation naturligt tæt til vores hjerter. Vi er alle mennesker og dermed medmennesker. Som sociale væsener har vi alle sat os selv i andres sko mindst én gang i vores liv, forhåbentlig flere, og vi kender også følelsen af ikke at blive hørt.

Hvis vi dropper pynten, er interkulturel kommunikation et simpelt spørgsmål om at lytte.

Hvis vi lytter, vil vi forstå – før eller senere.

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk