Medarbejdere
Jens Hansen / Adm. direktør
Jens er strategiens mand og har i en årrække arbejdet med strategisk rådgivning.
Adm. direktør

Jens Hansen

Jens er strategiens mand. I en årrække har han arbejdet med strategisk rådgivning af kunder og har stor erfaring med at udarbejde og gennemføre kommunikationsstrategier for både offentlige og private aktører. Han er specialist i integreret kommunikation og dialogmarkedsføring. Oprindelig er Jens uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har siden været i Sparekassen SDS og derefter 16 år hos Bergsøe 4, før han i 2006 blev medejer af Aros Kommunikation. Sideløbende har han holdt teorien ved lige som underviser og vejleder på Handelshøjskolen i København og IAA. Jens er medejer af Aros Kommunikation.

 

Når Jens holder fri, ynder han at gå tur med en bøsse i hånden - på jagt efter skovens dyr, hvis han da ikke trækker torsk i land ved vore kyster. Jens er en udholdende løber, og hvert år lægger han turen forbi Skanderborg festivalen, hvor han med imponerende ildhu tilskriver tidens middelmådige popstjerner både talent og betydning. Jens har to børn, og han synes, de er i en vanskelig alder - det synes de vist også, at han er.

 

Skriv til Jens på jh@aroskommunikation.dk

Slide 1
Medarbejdere
John Aarsøe / Kontaktdirektør
John har solid erfaring fra industrien og kender beslutningsprocesserne på kundesiden.
Kontaktdirektør

John Aarsøe

John har en solid erfaring fra industrien og kender beslutningsprocesserne på kundesiden. Han har et indgående kendskab til, hvad der rører sig i erhvervslivet og i medieverdenen. John er specialist i blandt andet PR og holdningsbearbejdende svindkampagner. Oprindeligt er John uddannet cand.phil. fra Aarhus Universitet med speciale i massekommunikation. Siden har han arbejdet i marketingafdelingen hos B&O, været salgs- og marketingchef på ABB Scandia og direktør for kommunikationsbureauet Bergsøe 4's afdeling i Aarhus. John er medejer af Aros Kommunikation.

 

John har efter flere år som aktiv jæger udviklet sin helt egen teknik, der gør ham i stand til at sove med ét øje åbent, mens han overskuer et revir med det andet øje lukket. Han elsker dyrene, og de elsker ham. Senest har han kastet sig over biavl og er nu bureauets honningpusher — første fix fik vi gratis, så var vi hooked, og nu har han en fed forretning. John er i øvrigt glad for litteratur, og så har han en svaghed for håndboldspillere — specielt dem af hunkøn. John har tre drenge, som efterhånden er større end ham, og en nygift datter. Han giver dem alle en del problemer.

 

Skriv til John på jaa@aroskommunikation.dk

Slide 1
Medarbejdere
Line Berg-Stærk / Chefkonsulent og partner
Line er bureauets ekspert udi kampagner og koncepter.
Chefkonsulent og partner

Line Berg-Stærk

Line er bureauets ekspert udi kampagner og koncepter. Hun har stået i spidsen for udvikling af en lang række koncepter for både offentlige og private kunder, og et projekt under Lines ledelse styres med en sikker hånd. Lines speciale er adfærdsændrende kommunikation særligt inden for trafik og sundhed. Oprindelig er Line uddannet cand.mag. i Fransk og Medievidenskab og har desuden en IAA-diplomuddannelse. Hun har tidligere arbejdet hos markman customer