Krisekommunikation 

Finanskrisen er en kollektiv krise, og alle virksomheder er ramt af den. Nogle er hårdt ramt på omsætningen og må afskedige medarbejdere, nedskrive forventninger og rationalisere driften. Andre mærker den ikke direkte på forretningen, men den nervøse stemning blandt alle interessenterne slår igennem over alt, og mediernes omtale af ethvert muligt krisetegn puster yderligere til denne nervøsitet. 

Krisen betyder ikke nødvendigvis, at virksomheden er i fare for at blive hængt ud i medierne, hvis de røde tal blinker. Men kommunikerer man ikke velovervejet i den aktuelle situation, er der risiko for, at interessenterne får et dårligt indtryk af virksomheden. 

Aros Kommunikation kan hjælpe dig med at kommunikere i krisen. I det følgende kan du læse mere om hvordan.  

Planlægning og forberedelse er alfa og omega  

I pressede situationer kan det være svært at bevare det fornødne overblik. Ledelsen bombarderes fra alle sider, og tiden er knap. Og jo mere usikkerheden vokser, og de negative toner spreder sig, jo mere fristende er det at krybe i læ og undlade at kommunikere.
For at undgå den situation skal kriseberedskabet være på plads og klar til brug, så du kan bevare kontrollen over kommunikationen og interessenternes opfattelse af din virksomhed – også når det blæser op til storm. Et beredskab, der bl.a. skal fastlægge rollefordeling, timing og en plan for kommunikationen med både presse, medarbejdere, aktionærer og andre interessenter.  

Kommunikation forhindrer rygtedannelse

Sammen med nervøsiteten og de mange spørgsmål dukker der ofte en strøm af rygter op. Og der kan være meget langt fra den reelle virkelighed i virksomheden til den, som tilfældige medarbejdere og andre interessenter stykker sammen på baggrund af rygter, fornemmelser og halvsmedede viser. Også i denne situation bliver den interne kommunikation, og kommunikationen med de nære interessenter, ekstra vigtig. Den er nødvendig for at bevare roen og dermed fokus og engagement. 

Fyringsrunder

Har krisen faktisk bund i virkeligheden, og virksomheden må afskedige medarbejdere eller indføre arbejdsfordeling eller lignende, skal det kommunikeres med omhu – både til dem, der skal have den hårde besked, og til dem, der fortsat skal fungere effektivt og engageret i virksomheden. Det er vigtigt at fokusere på, at tilpasningerne ikke er begyndelsen til enden, men nødvendige justeringer for at sikre fremtiden for virksomheden og arbejdspladsen i en vanskelig periode.

Pressen i krisekommunikationen

I krisetider er fyringer, nedjusteringer og røde tal på bundlinien lige så forventeligt stof i dagens avis, som vejrudsigten er det. Negative resultater medfører altså ikke i sig selv risiko for dårlig omtale, for der er mange i samme båd. Men det betyder ikke, at det er forretningsmæssigt fornuftigt at gemme sig for pressen sammen med alle de andre, der også synes, at det var sjovere at blive citeret, dengang overskrifterne var prydet af rosende gloser.  
I krisesituationer er det netop vigtigt at være til rådighed og samtidig forholde sig til, hvilke historier, der skal fortælles - og hvordan.  På den måde får du selv indflydelse på, hvad der kommunikeres om virksomheden. Og holder du mund, skal der nok være masser af andre, der har lyst til at have en mening om det. Og at sige den højt. 

En dag er krisen slut

Det fremmer ikke forretningen at blive usynlig fra dag til dag. Men når der skal spares, rammer besparelserne naturligvis også marketingaktiviteterne. Husk dog, at der også skal drives forretning under krisen, og at de, som kommer bedst gennem den svære tid, står ekstra stærkt, når krisen er slut.
Selvfølgelig skal man vurdere sine marketingomkostninger, men man skal samtidig sikre sig, at virksomhedens ”share of voice” stadig mindst matcher ”share of market”. Dermed kan virksomheden komme fornuftigt gennem krisen og styrket ud på den anden side.
 

I Aros Kommunikations værktøjskasse finder du blandt andet: 

• Risikoidentifikation og –analyse
• Kriseforebyggelsesplan
• Krisestrategi, -beredskab og kommunikationsplan
• Identifikation af generelle goodwill-elementer
• Formulering af hovedbudskaber
• Medietræning og ”djævlens advokat”-seancer
• Coaching af talspersoner
• Mediehåndtering
• Kommunikation til medarbejdere og øvrige stakeholders