Holdningsbearbejdning og adfærdsændring
Holdningsbearbejdende kampagner er et særligt kompetenceområde hos Aros Kommunikation, og listen over områder, hvor vi har arbejdet med holdningsbearbejdning, vokser støt. Den prydes blandt andet af:
- interne svindkampagner for større detailkæder, bl.a. Stark
- trafiksikkerheds-kampagner for bl.a. Vejdirektoratet
- overvægtskampagne for Sundhedsstyrelsen
- energisparekampagner for adskillige kommuner
Fælles for al holdningsbearbejdning er, at målet er en adfærdsændring. Det handler om at ændre vaner, der ofte er dybt forankrede. Vi tror på, at det er nødvendigt at påvirke menneskers holdninger, for at de kan overveje og forberede den ændring af adfærd, som vi ønsker. Vi tror også på, at det er vigtigt at fortsætte påvirkningen, sådan at den ændrede adfærd bliver til nye vaner.
Påvirkning af holdning og adfærd stiller krav til, at kommunikationen finder vej til modtagerens hjerte frem for blot til hjernen. Ud over de rationelle argumenter er der brug for andre virkemidler, som f.eks. humor og en følelsesmæssig appel for at skabe tilstrækkelig involvering i budskabet. Det er også væsentligt at overveje, om målet kan nås via bred massekommunikation, eller det kræver en mere specifik henvendelse til målgruppen og evt. personlig involvering.
