Kunde

Kirken i Østjylland

Opgave

Loyalitetskampagne, fastholdelse af medlemmer, PR

Produkt

Digital kampagne/voxpop-video, slogan, medierådgivning

Normalt er det butikskæder og virksomheder, der laver reklame- og loyalitetskampagner for at få solgt flere varer og få kunderne til at blive lidt længere.

Men Folkekirken i Østjylland havde også behov for at fastholde – ikke sine kunder, men sine medlemmer. Kirken ønskede en kampagne, der kunne få flere unge og voksne østjyder til at forblive i folkekirken – også selv om de måske ikke ser sig selv som særligt troende eller religiøse.

Målgruppen for kampagnen var de ca. 270.000 østjyder mellem 25 og 55 år, der går sjældent eller aldrig i kirke – uanset om de er medlem af folkekirken eller ej.

Baggrunden var alvorligt faldende medlemstal for Folkekirken som helhed. Og ambitionen var, at østjyderne igen skulle se og værdsætte fordelene ved Folkekirken som et rummeligt sted, der giver plads til både tro og tvivl, styrke og svaghed, sang og stilhed, hverdag og fest.

Aros Kommunikation foreslog en overvejende digital kampagne under den overordnede titel ”Sammen om tradition, tro og tvivl”. Det vigtigste element i kampagnen er en række interviewfilm på sociale og digitale medier, hvor helt almindelige danskere i hverdagssprog fortæller, hvad kirken betyder for dem, og hvordan de bruger kirken.

Der er udsagn fra både flittige og meget troende kirkegængere og danskere, der stort set erklærer sig som ateister – men som alligevel synes, de har brug for kirken som ramme for de store livsbegivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Nogle af udsagnene anvendes også i foldere og på plakater og annoncer, især målrettet kirkens egne medier. En del af opgaven var også at skabe medieopmærksomhed omkring initiativet, og det lykkedes – alene det første regionale nyhedsindslag om kampagnen op til dens lancering havde knap 53.000 seere.

Hvad betyder Folkekirken for dig?

Vi har udviklet og produceret en række videoer, som bliver vist på kirkenioestjylland.dk og på youtube. Se to af dem her.

"Skal vi hjælpe jer med en kampagne, der er funderet i solid strategi og kreativitet? Kontakt mig for en uforpligtende snak."
Jens Hansen Adm. direktør

Øvrige cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.

Luk