Kunde

Sekretariatet for Fonden Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad

Opgave

Løbende kommunikationsopgaver i forbindelse med events og arrangementer

Produkt

Infobreve, guide, grafiske kort, skilte, plakater og online content

Aarhus er i hele 2017 vært for Europæisk Kulturhovedstad, og vi hjælper løbende de dygtige folk bag med diverse kommunikationsopgaver i forbindelse med events og arrangementer.

I forbindelse med åbningen hjalp vi sekretariatet med kommunikation til og med beboere, virksomheder og tilrejsende gæster. Dele af Midtbyen var bilfri i forbindelse med åbningen, og det krævede forståelse og tålmodighed fra bilejerne.

Vi valgte en kommunikationsform, som ikke blot var informativ, men også positiv. Ved at fokusere på de gode oplevelser og unikke muligheder for Aarhus søgte vi at sætte de eventuelle negative trafikgener for den enkelte bilejer i et større perspektiv. Både breve og budskaber blev taget godt imod af de hundredvis af berørte beboere, og kun få henvendte sig med behov for yderligere information.

Vi udviklede desuden en række centrale oversigtskort, som skulle fungere som den klare, visuelle information, om hvad der skulle ske. Med på designopgaven var også vores dygtige venner fra Punktum Design. Kortene blev suppleret med informationsbreve, skilte til byrummet og guides, som skulle være med til at gøre åbningen til en god oplevelse for alle.

 

Aros Kommunikations indsats har været med til at sikre en stort set gnidningsfri afvikling. De klare og informative kort samt breve og guide-tekster har sendt et klart budskab og kan bruges som eksempel på ”good practice”. Materialet blev brugt af både dag- og ugeblade, webmedier og TV.

Bent Sørensen Kommunikationschef, Fonden Aarhus 2017

Oplev åbningen af kulturhovedstadsåret

Kulturhovedstadsåret blev skudt i gang ved en storslået åbning lørdag den 21. januar - fyldt med glade mennesker, fyrværkeri, højtidelighed og lysende skibe. Oplev eller genoplev højdepunkterne fra åbningen her.

"Brug for hjælp til kommunikation på tværs af medier og målgrupper?"
Line Berg-Stærk Direktør / partner

Øvrige cases

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem. Læs mere

Luk