Aros-bloggen

Den verserende sag om ompakket kød, for høje fedtprocenter og kød fra de forkerte dyr under cellofanen kan få aftensmaden til at vende sig en ekstra gang i maven for de fleste af os. Når DR’s forbrugerprogram Kontant går til sagen, lægger de ikke fingre imellem. Afsløringer af hvordan de samme pakker kød dukker op i køledisken dagen efter med et nyt datomærke på – krydret med eksperters udtalelser om bakterieudvikling i hakket kød får os til at tænke på slagterne som udyr. Hvor er det ulækkert. Hvordan kan de have samvittighed til det? Når vi ikke kan stole på tal, datoer og indholdsfortegnelse på emballagen, så kan vi jo risikere at købe hvad som helst.

Og et af spørgsmålene i kølvandet på udsendelserne har da også været, hvad motivationen for slagterne er. Handler det om penge og slagtermesterens resultater over for ledelsen? Det ville passe ind i vores kyniske billede af de afslørede slagtere og deres ledelse.

Kommunikationsforum har talt med Jeppe Veddinge fra kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese, der har rådgivet SuperBest oven på afsløringerne. Han mener ikke, det handler om penge. ”Det er ikke penge, som er baggrunden for kødsjuskeriet, men en manglende respekt for myndighedernes regler. Nogle slagtermestre har åbenbart ment, at de rent fagligt er bedre end myndighederne til at vurdere, om kød er for gammelt”, udtaler han til Kommunikationsforum. Det er altså ganske enkelt dårlig moral og mangel på respekt for både myndigheder og kunder, der ligger bag. En rigtig dårlig kødkultur, kan man sige. 

I disse dage går diskussionen på, hvad straffen så skal være for slagtere, der overtræder reglerne. En halv million, en dags omsætning er nogle af de tal, der er nævnt. Og fremover skal kontrollerne intensiveres. Kontrol, sanktioner, straf. Er det den måde, man skaber en ny kødkultur i slagterafdelingens baglokaler, når holdningen er, at det er bedre at pakke om end at smide ud?

Selvfølgelig skal der kontrol og bøder til, når vi taler om et område som fødevaresikkerhed. Det er nødvendigt med en massiv indsats fra myndighederne, før vi igen kan have tillid til medisterpølsen og det hakkede kød. Men ”den hårde måde” er ikke tilstrækkelig. Det kræver uddannelse og fokus fra ledelsen, hvilket SuperBests rådgiver også pointerer. Det er nødvendigt, at ledelsen kommunikerer direkte med medarbejderne og viser, at I den her butik er det ikke okay at gå på kompromis med reglerne. Hvilket naturligvis skal bakkes op af, at kravene til slagtermesterens resultater ikke er højere, end at han kan handle ansvarligt i forhold til reglerne.

Situationen er en klar parallel til svindbekæmpelse i detailhandlen, hvor Aros Kommunikation igennem flere år har leveret medarbejderkampagner til bl.a. Silvan, Stark og Magasin for at påvirke holdningen til svind blandt personalet. Det er et følsomt område helt på linje med slagternes kødkultur. Vores erfaring er dog, at det er muligt at afvæbne medarbejderne ved at tage en humoristisk indgang til emnet, hvor situationen sættes på spidsen, og hvor skurken fx er Svindsvinet, der ødelægger ting, tager varer med hjem og overser de mistænkelige kunder. Medarbejderkommunikationen skal ikke være en løftet pegefinger. Den skal med indlevelse og et glimt i øjet hjælpe med at indskærpe over for medarbejderne, at her har vi nogle regler, som skal følges. Det vil kunne bidrage til at skabe en ny kødkultur – også i SuperBest.

 

Kommentarer

Tilføj kommentar